Forside
Månedens vin
Tilbud og restsalg
Nyheder
Profil
Arrangementer
Webshop

Vendsyssel Vin
v/ Niels Bærnthsen
Vejby Sønderhede 44
9760 Vrå
Tlf: 2759 0783
niels@vendsysselvin.dk

 

Italienske hvidvine

Gå direkte til indkøbskurven uden at lægge varer i kurven


Pinot Bianco

Beskrivelse
Vanligt subtilt aromatisk, friskt frugtig, rund, rar og imødekommende pinot bianco, som i Emilia-Romagna faktisk minder en del om sine alsaciske kusiner. Her er en forfriskende syre dog trukket lidt længere frem i billedet, og hjælper Bassis smagfulde udgave med at blive en sand læskevin, der præsenterer sine ynder med en fornem elegance og stolthed. Næsen er cremet og indbydende af fersken og abrikos med en lille citrisk kant i toppen. En harmonisk sommerhvid.

Anvendelse, behandling og lagring
Harmonisk sommerhvid, står der ovenfor, men hvis du så tror, at vinen kun er god på terrassen, kan du godt tro om. Med sin fine balance og friske stil er anvendelsesmulighederne legio. God som aperitif, sandt nok, men kan også bruges til talrige forretter, oste, salater, sandwich, supper og alle andre lette retter. Ingen grund til at vente med at krænge trusserne af ynglingen, den er god nu som frisk og ungdommeligt frugtig. Nyd direkte fra køleskabet.

Om producenten
Siden 1879 har Bassi-familien dyrket vin i området ved navn Calderara di Reno. Her, i udløberne af den lave bjergkæde Appenninerne, ejer familien fire ejendomme med hver sin kernekompetence i forhold til de frugtige leverancer til et centralt vineri, hvor ikke færre end 33 forskellige vine tilvirkes efter alle kunstens regler. Fordelingen er nogenlunde 50/50 mellem stille vine og diverse udgaver af livlige, perlende, boblende og decideret mousserende vine i alle kulører. Der arbejdes med en bred vifte af druer, og Bassi er ingen undtagelse til reglen om den sprudlende diversitet, som findes hos de Emilia-Romagna’ske vinproducenter. U & Wine har indkredset en god håndfuld af Bassis bedste vine til at repræsentere området. Det er alle stille vine – og dog utroligt velformulerede! Lyt selv.

Om appellationen
Bassi slår sine folder i den af Italiens 20 formelle regioner, som hedder Emilia-Romagna. Regionen ligger lunt placeret mellem Veneto i nord og Toscana i syd og kan som sådan nyde godt af både klima og geologiske forudsætninger for kultivering af de druer, som er klassiske i begge de to naboregioner. Selvom regionens hovedstad hedder Bologna, er andre steder mere kendte i gastronomiske cirkler. Det gælder fx Modena, der er berømt for både den kompakte vineddike balsamico og for de spændende vine på druen lambrusco – med eller uden bobler. Det gælder også for byen Parma, hvorfra vi ivrigt henter lufttørret skinke og en tør, langtidslagret komælksost, som vi her på breddegraden benævner parmesan. Overalt hvor Po-sletten hæver sig i noget, der minder en smule om kuperet terræn, dyrkes der vin, hvide som røde, og i flere forskellige stilarter, stemninger og størrelser end noget andet sted i Italien. Tag bare en temperaturmåling på sortimentet fra Bassi, så får du smagfuldt syn for sagn.




Vindistrikt :
Producent :
Pris per stk:
kr. 90,-
Antal:

Soave Classico

Beskrivelse
Cornflakesknasende sprødt vidunder af en renskuret lækkerbisken i stilsikker opvisning af klassiske Soave-dyder. Distinkt frugtig, krystalklar og citrisk spændstig næse, som giver overbevisende vidnesbyrd om resten af konstruktionens efne beskaffenhed. Samme raffinerede friskhed findes i munden, som dog kan supplere kvalitetsporteføljen med en nydelig frugtig tyngde og et sødmefuldt og røget skær over den koncentrerede substans. Det er lykkedes Montresor at fylde ualmindeligt meget vin i en enkelt flaske – og så til sølle 55 kr.

Anvendelse, behandling og lagring
Vinen placerer sig dygtigt mellem det omsiggribende krav om friskhed og lethed i udtrykket og på den anden side vores iboende glæde for fyldige vine. Det gør også soaven anvendelig i en længere række manifestationer af gastronomisk kontekst lige fra en saltkringle på terrassebordet over den dampede torsk og til kyllingen a la sidste års ferie i Indonesien. Vinen topper nu og skal nok holde sig i live tiol 2009, men så skal den også skylles sypå i en fart. Nyd den køleskabskold og af hvad som helst uden huller i bunden.

Om producenten
Gigantproducenten Montresor er lig med stordriftsfordele på glas. Druerne kommer fra en Verona-baghave på rundt regnet 100 hektar satellitovervågede vinmarker. Satellitterne sikrer at druernes tilstand er under konstant observation og muliggør rettidig indgriben, hvis noget ikke går som vinpræsten prædiker. Frem for alt betyder det, at druerne kan plukkes, når den perfekte modenhedsgrad er indtruffet, evt. kun på mindre markafsnit ad gangen. Det er der mange seriøse vinmagere, der vil misunde dem efter den 17. markvandring, som alligevel kun skabte et nødtørftigt billede af tingenes tilstand. Montresor dækker veneto-paletten bredere end de fleste; shop løs blandt vine fra Valpolicella, Bardolino, Custoza og Soave. Når du sætter tænderne i lyksalighederne, kan du eventuelt gøre det til historien om familiens plads i litteraturen, nedstamningen fra et hæderkronet Loire-slot i 1600-tallet og om, hvordan de har vundet priser fra nær og fjern. Googl derudeaf!

Om appellationen
De tre områder er alle placeret mindre end et par veltrænede spytklatter fra Venetos hovedby Verona. Bardolino helt ned til Gardasøens bredder, med fokus på rødvinsproduktion og en ofte traditionsbevidst udnyttelse af de lokale druer corvina og rondinella plus en stribe mere perifere, fuldstændig som i det mere berømte nabodistrikt Valpolicella. Lige syd for finder vi Custoza, som er mest kendt for sin produktion af hvidvin, og dermed ligner den mere østligt beliggende nabo, Soave, som flere af os nok har noteret eksistensen af. Her hersker den oprindelige drue garganega og lægger frugt til områdets smukke vine, der kan være alt fra sprøde og læskende til mere runde og bløde, som netop er betydningen af det italienske ord ”soave”.


Vindistrikt :
Producent :
Pris per stk:
kr. 100,-
Antal:

Triade Bianco

Beskrivelse
Endnu en pirrende nyskabelse fra Paolo Leos pugliesiske vinlaboratorium, hvor alt tilsyneladende kan lade sig gøre. Denne skønhed, der tromler lystigt hen over alle dine tidligere forestillinger om, hvad value-for-money var for en størrelse, er noget så flippet som et blend af druerne fiano, falanghina og greco. Hver i sin ret ophav til mange glimrende enkeltdruevine, og hvis du var i tvivl om, om de kunne blandes, så er svaret ja! Triades blomstrende næse oser af eksotiske frugt a la mango og ananas blandet med sukkerkogte pærer og vaniljecreme. I munden er vinen imidlertid knastør, tindrende klar, ren og med en syre, der sitrer nervøst og nærværende i den delikate komposition.

Anvendelse, behandling og lagring
Paolo foreslår selv lyst kød, fisk og pasta, og så er han jo ligesom dækket ind. Skulle man nuancere med en linje eller to, kunne det være en anbefaling om at anvende Triade til alt fra aperitif og til skaldyrsretter med dressing eller fede sovse over ovnstegt torsk med kartofler og persillesovs på godt dansk til gedeost i lunt format på salaten eller ganske frisk på et stykke af dit hjemmebag. Vinen er bedst som ung, og bør drikkes inden 2011. Nyd den direkte fra køleskabet af hvad som helst inden for rækkevidde.

Om producenten
Syd for Brindisi, langt, langt nede i støvlens hæl bager solen ned på Paolo Leos vinstokke. De har vokset der længe som en del af Vinagri Puglia. Først for ti år siden fik de selskab af Paolo, som trådte til med moderne metoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet, som mange af hans naboer savner. Det erklærede mål er at præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning. Oprindeligt fungerede Vinagri som et kooperativ, men virksomheden eksponerer på fornem vin Puglias ambitioner om kvalitet frem for volumen, og det nutidige tilsnit krævede midt i 90’erne en privatisering af foretagendet. I dag tilvirkes 11 cuvéer fra sprødt hvidt til ultrakoncentreret og umiskendeligt syditaliensk rødt.

Om appellationen
Puglia, hælen i den italienske støvle, og akillessenen i italiensk vin. Områdets potentialer er store, og med den rette tilgang tilbyder de naturgivne forhold muligheder for at producere flotte vine. Puglia mangler dog stadig at slå sit ry fast som andet end det sted, man køber tunge, (over)modne, blandede vine i en stil, der ikke lefler for præferencer hos klodens vin-trojka. Men tro os, der arbejdes på sagen, og der dukker jævnligt enkelte vine eller producenter op, som sætter traditionen på porten og giver frugt og finesse prominente pladser i de forreste smagsgemakker. Salento-halvøen, selve hælen, ligger varmt og solbeskinnet. Den geografiske placering ville i vinperspektivet være problematisk, hvis ikke det var for de to nærværende køleelementer: det Ioniske og Adriaterhavet. De sikrer, at syren ikke forsvinder i modningsprocessen af de lokale druer: primitivo di manduria, negroamaro, malvasia nera m.fl.


Vindistrikt :
Producent :
Pris per stk:
kr. 100,-
Antal:

Chardonnay Estate

Beskrivelse
Frisk og frejdig varmklima-chardonnay, som på imponerende vis formår at opretholde et læskende element igennem den massive frugt. Estate betyder “sommer”, og associationen er nærliggende. Vinen blomstrer hjerteligt sine herligheder ud i rummet, hvis tilværelse forsødes af æble, lime, fersken og en nærmest toffee-agtig varm og venlig tone i bunden af det velvoksne aromabillede. Munden er sprød og forfriskende syrlig, og holdes flot på plads af en velproportioneret krop med fine former både til gården og gaden.

Anvendelse, behandling og lagring
En kaftfuld hverdagshvid med pondus til at matche de fleste småfede forretter fra marinerede muslinger over grillede grøntsager til postejer og dit elskede pølse-/ostebord. Vinen er på toppen nu, men holder sig sagtens i vigør til 2009. Server den direkte fra køleskabet, og nyd at opleve frugten folde sig ud, som væsken får temperatur og du antennerne slået ordentligt ud.

Om producenten
Campagnola er en vinvirksomhed af en anseelig størrelse og en særdeles moderne statur. Under eget navn markedsføres basisserien, og Giuseppes frue, Catarina Zatardini, lægger navn til top-serien (prestige private selection, tjuhej!). Men her stopper det ikke, for virksomheden har, under paraplyen Il Mercante, kontrollen med 15 andre brands. Heriblandt Cantico der leverer vores moscato spumante. Det hele styres fra et fuldt udstyret og velbemandet laboratorium. Her mestres kemiske og mikrobiologiske analyser, og betjenes spektrofotometer og spektroflourimetriske detektorer, samt apparater til måling af atomisk absorbance. Velkommen til vinens moderne verden. Måske giver vi køb på nogle romantiske forestillinger, men er det ikke det i glasset, der tæller? Vi kunne også fortælle historien om den uafbrudte række af Campagnola-generationer, som de sidste hundrede år, har opretholdt familiens traditioner for vinfremstilling. Men den har du hørt før.

Om appellationen
Puglia, hælen i den italienske støvle, og akillessenen i italiensk vin. Områdets potentialer er store, og med den rette tilgang tilbyder de naturgivne forhold muligheder for at producere flotte vine. Puglia mangler dog stadig at slå sit ry fast som andet end det sted, man køber tunge, (over)modne, blandede vine i en stil, der ikke lefler for præferencer hos klodens vin-trojka. Men tro os, der arbejdes på sagen, og der dukker jævnligt enkelte vine eller producenter op, som sætter traditionen på porten og giver frugt og finesse prominente pladser i de forreste smagsgemakker. Salento-halvøen, selve hælen, ligger varmt og solbeskinnet. Den geografiske placering ville i vinperspektivet være problematisk, hvis ikke det var for de to nærværende køleelementer: det Ioniske og Adriaterhavet. De sikrer, at syren ikke forsvinder i modningsprocessen af de lokale druer: primitivo di manduria, negroamaro, malvasia nera m.fl.


Vindistrikt :
Producent :
Pris per stk:
kr. 95,-
Antal:

Pallazzo del Giardino - Maffei Bianco

Beskrivelse
Lille, behændig hverdagshvid med spas og spilopper. Nydelig, vinøs og ukompliceret næse med en fin og ren frugtighed i toppen og en varm, moden dybde a la smør og nødder i bunden. Munden er overraskende fyldig og koncentreret, og står ikke tilbage for sine fætre i det højere klassement. Et levende bevis på, at selv vino da tavola, som er Italiens laveste formelle klassifikation, kan smage fortrinligt og ofte udgøre nogle af de sjældne fund, som stadig tilflyder den, der leder. Nuvel, søg ej mere – Maffei Bianco er på vej!

Anvendelse, behandling og lagring
En vin til enhver uformel og afslappet lejlighed, hvor det vigtige er samtalen og det gode selskab. Maffei er vinen, alle kan lide, og som sådan idéel til større selskaber, receptioner, bryllupper og begravelser (bliver der ikke generelt drukket for lidt vin til begravelser?). Hvis du kan spænde det fast på en tandstik, passer det godt til vores lille bordvin, men frøkenen kan ubesværet stå alene, hvis du foretrækker en frisk og behagelig aperitif i parken, på båden eller på campingpladsen til lyden af pølsespræk på engangsgrill og ungernes fodboldspil på nyslået græs. Tag den ud af køleskabet en halv time før servering, og sørg for at få den drukket inden år 2009. Ingen grund til at dekantere.

Om producenten
Gigantproducenten Montresor er lig med stordriftsfordele på glas. Druerne kommer fra en Verona-baghave på rundt regnet 100 hektar satellitovervågede vinmarker. Satellitterne sikrer at druernes tilstand er under konstant observation og muliggør rettidig indgriben, hvis noget ikke går som vinpræsten prædiker. Frem for alt betyder det, at druerne kan plukkes, når den perfekte modenhedsgrad er indtruffet, evt. kun på mindre markafsnit ad gangen. Det er der mange seriøse vinmagere, der vil misunde dem efter den 17. markvandring, som alligevel kun skabte et nødtørftigt billede af tingenes tilstand. Montresor dækker veneto-paletten bredere end de fleste; shop løs blandt vine fra Valpolicella, Bardolino, Custoza og Soave. Når du sætter tænderne i lyksalighederne, kan du eventuelt gøre det til historien om familiens plads i litteraturen, nedstamningen fra et hæderkronet Loire-slot i 1600-tallet og om, hvordan de har vundet priser fra nær og fjern. Googl derudeaf!

Om appellationen
De tre områder er alle placeret mindre end et par veltrænede spytklatter fra Venetos hovedby Verona. Bardolino helt ned til Gardasøens bredder, med fokus på rødvinsproduktion og en ofte traditionsbevidst udnyttelse af de lokale druer corvina og rondinella plus en stribe mere perifere, fuldstændig som i det mere berømte nabodistrikt Valpolicella. Lige syd for finder vi Custoza, som er mest kendt for sin produktion af hvidvin, og dermed ligner den mere østligt beliggende nabo, Soave, som flere af os nok har noteret eksistensen af. Her hersker den oprindelige drue garganega og lægger frugt til områdets smukke vine, der kan være alt fra sprøde og læskende til mere runde og bløde, som netop er betydningen af det italienske ord ”soave”.


Vindistrikt :
Producent :
Pris per stk:
kr. 90,-
Antal:

 

end.jpg (6761 bytes)

Side fra Net For Dig     NIKE FREE